|
Sommerfuglen
At blive født med foråret, at dø med roser, På zephyrens fløj svømmer i en ren himmel, Swung på brystet af blomster knapt rukket, At blive fuld af parfume, lys og azurblå, Skak, ung stadig, pulveret af sine vinger, At flyve som et åndedrag til de evige buer, Det er sommerens magiske skæbne! Det ligner lyst, som aldrig opstår, Og uden at være tilfreds, rører alt, Endelig gå tilbage til himlen for at søge glæde!
Alphonse de Lamartine,
|